Om Lundtoft IF Gymnastik
Lundtoft IF Gymnastik er en aktiv og engageret forening, der blev grundlagt i 1971. I dag er vi en stærk og velfungerende forening.
I sæsonen 2026/2027 har vi 21 hold på programmet. Holdene træner primært på skoler og haller i Felsted og Kliplev. Med omkring 450 medlemmer er vi en livlig forening – men der er altid plads til nye gymnaster, store som små!
Vores dygtige instruktører har ofte én eller flere DGI-uddannelser bag sig, og vi prioriterer tryghed højt: hvert år indhenter vi børneattester fra kriminalregistret for alle instruktører, hjælpeinstruktører og bestyrelsesmedlemmer, der arbejder med børn under 15 år.
Gymnastik skal ikke kun ses – det skal opleves! Så kom og vær med – vi lover sved på panden, grin og masser af fællesskab. Vi glæder os til at se dig i foreningen.