Lederhåndbog

Lundtoft IF - Gymnastiks hjemmeside

Lederhåndbog


Kære instruktører, hjælpeinstruktører og hjælpere!

Vi er rigtig glade for, at du er instruktør/hjælpeinstruktør/hjælper i foreningen, så vi igen kan tilbyde vores medlemmer – både store og små – en lang række af tilbud.

Vi håber, at vi får et rigtigt godt samarbejde i løbet af sæsonen.

Vi vil bakke dig op, så meget som vi kan, så du føler dig godt ”klædt på” til at påtage dig opgaven.

Lederhåndbogen er et vigtigt redskab for alle instruktører i foreningen. Her kan man finde svar på mange af de spørgsmål, der opstår i hverdagen – både før, under og efter aktiviteterne. Som instruktør kan man blandt andet finde information om tilskud til dragtleje og kontingenter.

Foreningshåndbogen gør det nemmere at føle sig klædt på til opgaven og sikrer, at man altid ved, hvor man kan hente hjælp og viden. Kort sagt er foreningshåndbogen et opslagsværk, der understøtter instruktørerne i deres arbejde og bidrager til en tryg, velfungerende og professionel forening.

Finder du ikke de oplysninger, du søger, er du velkommen til at kontakte din kontaktperson.

Vi vil gerne opfordre dig til at tage på et eller flere kurser. Kurserne er gratis for dig. (Læs mere herom under praktiske oplysninger, kurser)

Vi håber, at du vil få mange sjove og aktive timer sammen med dit hold i gymnastiksalen/
hallen.

Sofie, Marianne, Rikke, Dorthe, Sarah, Iben og Lone