Problemer med gmail

Desværre har det vidst sig at mange med en gmail ikke modtager de mails bestyrelsen sender ud. 

Problemet med gmail er opstået efter at Google har lavet om i deres layout.

Før var der én indbakke nu er der faktisk tre (primære, sociale eller promoveringer).

Der er to muligheder – enten ryger mails i spam filteret eller i mappen promoveringer når vi udsender til gmail.

Maria fra DGI har lavet nedenstående vejledning.

Hvis mails ryger i mappen promoveringer:

Gå på internettet og skriv:
www.gmail.com

Log ind med din e-mailadresse og kode

Når du er logget ind er der 3 faner øverst: Primære, sociale og promoveringer.

Mails sendt fra vores system havner i mappen promoveringer.

For at slå dette fra så du får alle mails i den almindelige indbakke kan du vælge indstillinger (rundt takket hjul næsten øverst i højre hjørne) – vælg indstillinger igen.

Øverst kommer der nu en blå linje hvor første faner hedder generelt – den næste hedder etiketter – og den tredje hedder indbakke – vælg den der hedder indbakke (se evt. vedhæftet billede)

Der står nu et felt der hedder kategorier – her fjerne du det flueben der sidder ud for sociale og promoveringer. Gå ned i bunden af skærmen og tryk på gem.
Alle e-mails ryger nu ind i den almindelige indbakke.

Hvis ikke man ønsker at ændre disse indstillinger skal man så gå på nettet og tjekke mappen promoveringer i stedet for at gøre det fra telefonen, mailprogram eller lignende.

 

Lundtoft Idrætsforening - Gymnastik | Kandrupvej 4 | 6200 Aabenraa | Tlf.: 51522682 , CVR: 30033663